Vandmøllevej 19, Ø Velling,
8920 Randers NV
Stuehuset på Vandmøllevej er 152 m2 fordelt på 2 etager. Der er anlagt gulvvarme i hele underetagen, og derudover opvarmes boligen af luft til vand-pumpe, som giver en meget lav udgift til varme. Underetagen består af entre, renoveret køkken med hyggelig spisekrog, stue, 1 værelse og direkte udgang til den hyggelige overdækkede veranda der er anlagt udfor husets gavl. Derudover findes både badeværelse, bryggers og hall i underetagen. Overetagen byder på 2 gode værelser, men med mulighed for at anlægge 3 værelser + bad, da der er uudnyttet loftsrum.
Der er rig mulighed for at sætte sit eget præg på ejendommen, der er oplagt til den lille familie der altid har drømt om naturen som nærmeste nabo.
Rundt om gårdspladsen findes både et lille drivhus, og forskellige bygninger der byder på rig mulighed for dyrehold. En stålbuehal med plads til 15 ammekøer, den gamle stald med 4 fine hestebokse, et udhus der fungerer både som carport og indeholder yderligere 2 hestebokse. Derudover et gammelt hønsehus, der nu anvendes som værksted.
Til bygningerne knytter der sig knap 30 Ha jord.
Naturen i området er fantastisk, og der ligger tæt op ad ejendommen både skov og direkte adgang til Nørreå via det ene jordlod.
I nærområdet med kun 10 minutters kørsel fra ejendommen, ligger Langå. Langå er en hyggelig lille by, der ligger 15 kilometer fra Randers C. I byen findes indkøbsmuligheder, institutioner og skole, et aktivt forsamlingshus, legepladser, adgang til offentlig transport, herunder tog til Århus, fine fiskeforhold og rig adgang til shelters og friluftsaktiviteter i forbindelse med åen. Ejendommen har ca. 20 minutters kørsel ind til Randers C, og nem adgang til E45.
En ejendom der er et besøg værd. Hvis du er interesseret, ring til Mogens Olesen Damm på tlf. 30 92 54 50.
Skal du have solgt først?
Vi tilbyder gratis og uforpligtende salgsvurdering af din ejendom!