Oddevej 67, Klim,
9690 Fjerritslev
Drømmer I om eget landbrug? Så findes svaret her på Oddevej 67, hvor der lige nu udbydes en ejendom med både et stort stuehus og gode udbygninger med blandt andet en slagtekyllingestald, maskinhus og ladebygninger. Kyllinghus 2.133 m2:
• Stald 2.074 m2, forrum 59 m2, forrum indrettet med teknik rum – fyrrum – indgangs zone – bad med gulvvarme.
• Varmeveksler Big Dutchman årg. 2012
• Stoker årg. 2018 126,6Kw Samt oliefyr backup 226kw
• Der er aldrig påvist salmonella i huset
• Forberedt med afløb og strøm til et hus mere ved siden af, ligesom der er muligheder for udvidelse både i længde retning og ved siden af eksisterende hus.
• 5 rækker Landmeco skåle foder anlæg heraf 2 med Kick off. 6 vandstrenge CORTI kugle med trapez ophæng. Elektrisk ophejs med rustfri virer. Dobbelte varmerør samt 2 calorifere. Skov ventilation (med betydelig ekstra kapacitet) og køleanlæg. Skov foder og klima styring. Skov fodervægt. Grundfos CR4 spulepumpe med varmeveksler og rør føring i stalden. 3 stk. Landmeco 25 m3 fodersiloer.
• Kyllingehuset ligger på den rigtige side af restejendommen, altså øst for stuehus og øst for landsbyen Klim og overholder de 300 m afstandskrav til byen.
I gennemsnit er der 37.000 kyllinger pr. rotation og der er typisk 8 hold på et år, nogle gange 9. Der foreligger miljøtilladelse 124,5 DE.
Til ejendommen er der 61,80 ha. jord, hvoraf 56,99 ha. er med EU-støtte. Der er vandingsanlæg til cirka 40 ha. som er placeret rundt om ejendommen. Jorden er bestående mest af sandjord med et godt humus lag, da der de sidste 30 år ikke er fjernet strå fra markerne, alt er nedmuldet.
Matriklen folder sig ud lige udenfor den lille by, Klim, så selvom I bor med markerne som nærmeste naboer, bor I samtidig med kort vej til både friskolen, folkeskolen, diverse pasningstilbud, Thorup Klim hallen og forsamlingshuset i det aktive lokalmiljø. Derudover tager det kun fem minutter at køre til Fjerritslev, som står til rådighed med et stort udvalg af indkøbsmuligheder, så kort fortalt, I får opfyldt ønsket om det gode liv på landet, hvor I kan bo midt imellem hav og fjord, samt kun 5 km. til en dukkert i Nordsøen.
Stuehuset, som blev opført i 1975 er omgivet af små skovområder, og det ligger i første parket til de åbne marker, så I får skøn natur lige udenfor hoveddøren. Bilen kan parkeres på den store, grusbelagte gårdsplads, og I vil straks mærke, hvordan roen sænker sig.
Plads er et nøgleord såvel inde som ude, og vender I blikket mod boligen, bekræftes det af de mange kvadratmeter, for boligen byder på intet mindre end 271 kvm. fordelt over to etager. På førstesalen træder I op til en rummelig repos, og derudover er etagen dedikeret til et badeværelse og hele fem værelser.
Nedenunder supplerer stueetagen med bl.a. et bryggers, endnu et værelse og et stilrent badeværelse, der bærer præg af en moderne opdatering. Dertil kommer hjemmets naturlige opholdsrum, som tæller både et køkken-alrum og en hyggelig stue. Her får I god plads til at samles, og I vil hver dag nyde den naturskønne markudsigt, som holder jer med selskab i begge rum. De grønne omgivelser lokker jer udenfor i haven, og begge rum er indrettet med døre, der åbner direkte op til et herligt udeliv på den store, sydvendte træterrasse. Her kan I være helt jer selv, mens I nyder fred, ro og landlig idyl.
Velkommen!

Skal du have solgt først?
Vi tilbyder gratis og uforpligtende salgsvurdering af din ejendom!